| |
 |
 |
 |
| |
Netværk og tillidshverv |
| |
Bestyrelsesmedlem af Nielsens
Et spændende nyt samarbejde med en af de største familie ejede modetøjskæder i Danmark.
Nielsens har over 24 butikker over hele landet med lækkert modetøj tøj til damer, herrer, teens og børn.
Women in Business netværk
Tankerne bag www.women-in-business.dk
- Med højt til loftet. Der vil være plads til at drømme store drømme og til at føre dem ud i livet. Hvad enten drømmene bunder i din karriere eller i din virksomhed.
- For både erhvervsdrivende, iværksættere og ansatte kvinder med en vision eller en drøm i maven, der banker på for at komme ud.
- Der bygger på relationer og videns deling på alle områder af dit arbejdsliv. Via stærkt lokalt forankrede grupper i hele landet, vil du kunne få sparring, inspiration og input lokalt, ligesom de virtuelle fora giver dig mulighed for landsdækkende netværks-kontakter.
- Gennem www.women-in-business.dk maillister kan du finde svar på dine spørgsmål om alle faglige emner. Du vil kunne hente sparring på dine drømme, din karriere og din vækst og du vil kunne skabe endnu mere vækst gennem de tætte relationer og den store vidensbank, du vil finde her.
Har du lyst til at skabe gode og tætte relationer til andre kvinder, der også tør vækste og vokse på deres indre drømme og værdier, så er www.women-in-business.dk lige noget for dig.
Bestyrelsesmedlem af Lederne Nord
Lederne er en interesseorganisation for alle ledere og særligt betroede medarbejdere. De repræsenterer mere end 91.000 medlemmer og sætter ledere og ledelse på dagordenen.
De er en interesseorganisation og a-kasse for ledere. Til forskel fra andre lønmodtagerorganisationer er Ledernes Hovedorganisation udelukkende bemandet med professionelt personale, og her er ingen politisk ansatte tillidsfolk.
Deres adelsmærke er hurtig og professionel hjælp til at bringe alle medlemmer videre uanset situationens kompleksitet. www.lederne.dk
Leverandør til Væksthus Region Storkøbenhavn
Startvækst er stedet for viden og værktøj til iværksættere og virksomheder i vækst. Fra Startvækst kan du finde vej til Væksthusene som tilbyder målrettet vejledning til iværksættere og virksomheder, der har ambitiøse planer om fx at opdyrke nye markeder, opfinde nye produkter eller ansætte flere medarbejdere. www.vhhr.dk
Leverandør til Powerkvinderne
Hos Powerkvinderne tror man på, at kvinder vil mere, og at der er brug for flere kvinder i den offentlige debat, i politik, i iværksættermiljøerne og på ledelses- og nøgleposter i organisationer, foreninger og virksomheder.
Powerkvinderne har det som erklæret mål at styrke kvinders personlige power, gennemslagskraft og tro på sig selv. Derfor trækker de på et stærkt netværk af journalister, kommunikationsrådgivere, forskere, økonomer, stylister, salgs coaches, psykologer, skuespillere og branding eksperter, der på forskellig vis bidrager til at styrke kvinders power.
Via kurser, rådgivning og inspiration giver de kvinder værktøjer og energi til at skabe et liv og en karriere efter eget hoved. www.powerkvinderne.dk
Bestyrelsesformand for Gentofte Børnehave
Børnehavens overordnede pædagogiske principper
- Alle børn har værdi i sig selv.
- Børn er forskellige, og alle børn skal mødes med respekt og anerkendelse.
- Børnene skal hjælpes og støttes i at udvikle de kompetencer, de har brug for, når de skal begå sig blandt andre mennesker.
- Børnene skal tilbydes et kreativt miljø med aktiviteter, der stimulerer deres nysgerrighed, fantasi og lyst til at eksperimentere.
- Børnene skal opleve venskab og fællesskab.
- Personalet skal have tid og overskud til at drage omsorg.
Gentofte Børnehave er en selvejende institution og tegnes af en bestyrelse, som vælges blandt forældrene. Den daglige ledelse i børnehaven varetages af leder Janni Hermansen og i hendes fravær af souschef Bodil Hauge.
Bestyrelsen har det overordnede juridiske og økonomiske ansvar og har arbejdsgiveransvaret og er således ansvarlig for ansættelser og afskedigelser. Herudover fastlægger bestyrelsen i samarbejde med institutionens ledelse de overordnede målsætninger og principper for institutionen.
Venture cup jurymedlem
At deltage er let. At vinde er hårdt ...
Venture Cup er en tværfaglig forretningsplans konkurrence, drevet af fem danske universiteter. De studerende får en enestående mulighed for at bearbejde deres ide ved hjælp af mentorer og workshops. Alle forretningsplaner bliver bedømt af en jury, der alle er repræsentanter, fra det danske erhvervsliv.
Målsætningen er at udvikle ideer og forskning til bæredygtige forretninger, såvel som at inspirere og støtte studerende og fakulteter i at blive iværksættere. Præmien er 600.000 kr., fordelt over 24 individuelle priser.
|
|
|
 |
|
|